Tivoli Gardens

København er en mangfoldig by, som byder på ferieattraktioner for personer i alle aldre. Ugentligt er der kulturelle events til unge, voksne, folk med børn samt pensionister. Fordi der altid er noget på færde i København, kan det være svært at vælge imellem alle byens tilbud. Derfor kan du her læse om nogle af de bedste ferieattraktioner, du skal opleve, når du er i København.

Der foregår i øjeblikket en rivende udvikling i byen og dens arkitektur. Bycentrummet udvides konstant, hvilket betyder, at der for tiden bliver opført meget nybyggeri, og udvidelsen af metrolinjen er også lige om hjørnet. Samtidig har København en særlig charme, da der også er rigtig mange gamle, historiske bygninger. Især i Indre By og på Christianshavn kan du få et godt indtryk af det gamle bybillede.

Der er kommet mange til København de seneste år, både fra andre steder i landet samt fra udlandet. Derfor er København blevet et mekka for alverdens kulinariske oplevelser. Streetfood blev populært i byen, da Papirøen ude på Holmen, som var åbent indtil for et par år siden, åbnede. Nu er street food markedet rykket ud til Refshaleøen, men du kan stadig finde mange eksotiske, små madboder rundt omkring i byen på for eksempel Nørrebro, Christianshavn og i Indre By.

Tivoli

Verdens næstældste forlystelsespark forefindes i hjertet af København – lige mellem Indre By og Vesterbro. Der er utallige sjove forlystelser, du kan prøve af i Tivoli. Himmelskibet og Det Gyldne Tårn er blandt nogle af de meste kendte forlystelser i parken. Vertigo er en af Tivolis nyere forlystelser, og den vandt hurtigt stor popularitet blandt de besøgende i forlystelsesparken.

Tivoli Gardens

Hvis du ikke er til forlystelser, kan du stadig have en uforglemmelig aften i Tivoli. Der er nemlig sørget for oplevelser til enhver smag, da parken byder på restauranter, en flot have, der uden tvivl er et visit værd, samt klassisk og moderne musik. Tivoli er nemlig også et populært spillested om fredagen, hvor de har deres berømte Fredagsrock. Dette program byder på kunstnere fra både Danmark og udlandet. Til Fredagsrock kan både familie og venner samles til en magisk koncert i den historiske forlystelsespark.

Refshaleøen – en oase midt i byen

Refshaleøen er en ø, du nemt kan komme til fra Christianshavn. Det tager cirka 20 minutter at gå dertil fra Christianshavn, og det er uden tvivl turen værd. Refshaleøen får mange forskellige besøgende, da der er etableret forskellige seværdigheder derude. Du kan for eksempel spise og nyde et glas vin på La Banchina ved vandet eller købe noget lækkert bagværk fra Lille Bakery – for ikke at nævne Reffen Street Food.

Steet Food i København

Derudover er Refshaleøen også et sted, du kan besøge som musikelsker. Kulturhuset Reffen209 stabler jævnligt musikalske arrangementer på benene. Kulturhuset har etableret en mangfoldig scene, som byder på mange forskellige koncerter. Derudover foregår to af Distortion dagene også ude på Refshaleøen – du kan komme med til dette, hvis du har købt et armbånd til Distortion Ø.

Du kan også tage på retro, antikmarked i de historie B&W-haller på Refshaleøen. Hallerne blev i sin tid brugt til skibsbygning, men i dag er det primært kendt for at have åbent hver anden weekend, hvor der er antikmarked. Du kan købe alt, hvad hjertet begærer i B&W-hallerne.

Den Blå Planet

Den Blå Planet, også kaldet Danmarks Akvarium, er en seværdighed, der kan opleves af folk i alle aldre. Akvariet blev i 2013 indviet i Kastrup, som du nemt kan komme ud til, da metrolinjen har et stop tæt på akvariet. Det er Nordeuropas største akvarium, og det huser mange forskellige arter. Du kan blandt andet opleve oddere, piratfisk, hajer og mange andre spændende dyr.

StudioKlick / Pixabay

Tit og ofte foregår der også arrangementer på Den Blå Planet. Nogle gange kan du møde en dyrepasser, blive klogere på koralrevet eller dykke med hajer – såfremt du er certificeret dykker. Der er til tider også særudstillinger om forskellige emner inden for den maritime verden.

Statens Museum for Kunst

Hvis du er kunstinteresseret, er et besøg til Statens Museum for Kunst en uundgåelig del af din tur. Museet er også forkortet SMK, og det huser en kæmpe udstilling af kunst tilbage 1300-tallet frem til nutidig, moderne kunst. Den faste udstilling på museet indeholder både malerkunst fra danske billedkunstnere samt andre europæiske billedkunstnere. Derudover har museet tit en midlertidig udstilling, hvilket gør museet mangfoldigt og relevant for kunstinteresserede i hele verden.

The National Art Gallery Of Denmark In Copenhagen

Hvis du har børn med, har SMK også et værksted for børn, hvor de selv kan få lov til at udfolde deres kreative egenskaber. Museet er desuden gratis for børn og unge under 18 år.

En anden populær begivenhed på museet hedder SMK Fridays. Disse fredage fungerer som en kunstnerisk fredagsbar, og du kan både opleve kunst, art talks, musik, film og street food. Tag din ven, veninde, kæreste eller familiemedlem under armen og oplev en aften uden for museets åbningstid, hvor I kan forbyde jer i kunsten sammen.

Nørre Kvarter – også kendt som Pisserenden

Henad nogle sidegader til det kendte shoppingmekka, Strøget, kan du gå på opdagelse i Nørre Kvarter, som københavnerne kalder for Pisserenden. Dette er et historisk kvarter, hvor kreative sjæle har holdt til i mange år. Du kan både spise og shoppe i Pisserenden, hvilket gør det til en populær attraktion for både københavnere og turister.

Episode og Wasteland er nogle af de populære vintagetøjforretninger, der ligger i kvarteret. Efter du har været på indkøb til garderoben, kan du forkæle din gane med en fransk specialitet på restauranten L’Education Nationale. Afslutningsvis kan du drikke en øl eller et glas vin på et af kvarterets mange barer.

Nyhavn

Som det fremgår af navnet, er Nyhavn et havnekvarter, der ligger i Indre By. Det skal siges, at Nyhavn er et mekka for turister, så der er tit fyldt med mennesker, især i sommermånederne samt december. Men alle disse mennesker kommer her jo også af en årsag. Kvarteret er nemlig charmerende og super hyggeligt. Du kan gå langs kanalen eller sætte dig på afskærmningen til kanalen med en kop kaffe og nyde vejret og kigge på de forbipasserende. Derudover har Nyhavn nogle rigtig lækre restauranter. Nogle af restauranterne ligger i et lidt højt prisleje, men til gengæld er maden også i topkvalitet disse steder.

skeeze / Pixabay

Når du har slentret lidt rundt langs kanalen og eventuelt spist eller fået en kop kaffe, kan du for enden af Nyhavn finde Skuespilhuset. Dette er en smuk og interessant bygning at kigge på, og hvis du planlægger dit visit, kan du måske nå en tur i teatret.

Kødbyen på Vesterbro – mad, dans og virtual reality

I Kødbyen kan du spise alt fra udsøgt pizza eller burger til Michelin mad á la Kødbyens Fiskerestaurant. Der er kort sagt noget for enhver smag! Når du har spist dig mæt og måske fået et glas vin eller to indenbords, kan du svinge hofterne forbi nogle af de hippe klubber, som Kødbyen er kendt for. Bakken, Jolene og KB18 har i mange år været med til at etablere København som en by, hvor der også er plads til subkultur og undergrundsmiljøer.

I februar 2016 åbnede Khora i Kødbyen. Khora er verdens første virtual reality café. Virtual reality, også forkortet VR, er en computerteknologi, der lader dig som bruger opleve en simuleret virkelighed. Denne simuleret virkelighed kan du opleve gennem en VR-brille, som skaber en simuleret 3D-verden for dig. Det er en spændende oplevelse, som kan prøves af folk i stort set alle aldre.

Vejret i København

Hotel i København

Du kan nemt og hurtigt finde et skønt hotel i København. Der er mange kendte hoteller at vælge iblandt, både større kæder samt mindre hotelforetagender. Prislejet på hotel i København kan variere meget afhængigt af værelset og beliggenheden. Du kan heldigvis sagtens bo centralt i byen, uden at det skal koste en formue. Generelt ligger prisen på et hotelværelse pr. overnatning ml. 450-2000 kr. Det kan naturligvis gøres billigere eller dyrere end dette.

Et godt alternativ til et hotelophold kunne være et ophold via Airbnb. Dette er en populær mulighed, da mange københavnere vælger at leje enten et værelse eller hele deres bolig ud. Hvis du lejer et enkelt værelse af en privatperson, hvor denne person højst sandsynligvis bor, er personen måske i lejligheden med dig under dit ophold. Derudover kan du også kan leje en hel lejlighed eller sågar et helt hus for dig selv og, hvis I rejser flere, dine medrejsende.

Fly til København

Som du allerede ved, er der utallige måder at komme til København på. Hvis du ikke selv kører i egen bil, kan du tage Flixbus, DSB, GoMore med mere. Men du kan også flyve til København fra for eksempel Billund eller Aarhus. Book dit fly i god tid, da indenrigsrejser godt kan koste en del, hvis de bestilles kort tid inden rejseafgang.

Fra Billund til København kan du beregne en flyvetid på cirka 50 minutter. Fra Aarhus til København kan du beregne en flyvetid på cirka 35 minutter. Hvis du flyver fra Billund til København, kan det bedst betale sig at flyve med SAS. Norwegian har også et par enkelte afgange om måneden mellem disse destinationer.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her