Når sommeren står for døren, så er der rigtig mange danskere, der vælger at tage på en god og velfortjent ferie. Er du en af dem, der foretrækker bilferie og har små børn, så kender du måske til de udfordringer, der kan være med sådan en tur.
Børn har nemlig sjældent den samme tålmodighed som os vokse, og skal man på en længere tur, så kan den nemt komme til at føles lang – både for børn og for voksne, hvis børnene kommer til at kede sig. Vil du gerne have nogle tips til at få bilferien til at glide bedre, så læs endelig med her.
Sådan gør du bilferien hyggeligere for børnene:
- Gode tæpper og puder til nakkestøtte
- Snacks
- Små overraskelser
- Spil
- Lydbøger
Sørg for at børnene sidder godt i bilen
Det gælder i bund og grund om at aktivere børnene, holde maverne fulde og samtidig med at de sidder godt. Det er altid rart at have nogle bløde tæpper, som man kan putte sig i. Samtidig er det en god idé at have nogle små puder med, som børnene kan bruge til at støtte hovedet. Når de sidder godt, så er det nemmere at holde humøret oppe.
Snacks til børnene er uundværlige på den lange køretur
Som forælder kender du vigtigheden af snacks. Snacks kan nærmest være en livredder, når humøret hos børnene dykker. Tag rigeligt med snacks med – hellere for meget end for lidt. Gode bud på snacks kunne være:
- Grøntsagsstænger såsom gulerod, peberfrugt, gulerod og hvad dit barn nu ellers er glad for.
- Ostehaps
- Frugtstænger
- Frugtstykker
- Kiks og knækbrød
Med hensyn til frugtstykkerne, så skal du ikke være bekymret for, at de bliver brune og kedelige i løbet af et par timer. Et godt trick er at ligge frugtstykkerne i noget vand med citron i, inden de pakkes ned i lufttætte poser. Derved bliver de ikke brune og kedelige at se på. Husk også at ligge grøntsagsstængerne i lufttætte poser, så de bliver ved med at se indbydende ud. Man kan få sådan nogle smarte små poser, der kan lynes.
Skab spænding gennem hele turen ved hjælp af små overraskelser med timer på
Små overraskelser er et genialt trick. Det behøver ikke at være noget specielt dyrt. Det gælder blot om at finde nogle ting, der fungerer som aktiviteter. Så kan man eksempelvis stille uret til en gang i timen, alt efter hvor langt man skal. Hver gang uret ringer, så er det tid til en ny overraskelse. Du kan eventuelt pakke dem ind for at kredse lidt mere om mystikken.
Det kan være alt fra kortspil til små ting, der skal males, puslespil, gåder eller enhver andet form for legetøj, der kan holde børnene beskæftiget indtil næste overraskelse udløses. Så går det fra at børnene er trætte af at køre, til at de spændt ser frem til næste gang, der falder en overraskelse af.
Sjove spil for hele familien er godt som tidsfordriv på køreturen
Spil er altid godt til at fordrive tiden med. Her kan den forælder, der ikke kører, også være med. Det mest praktiske er kortspil såsom Uno eller lignende, der er nemt at sidde med i bilen, mens man kører.
Lad børnene koble tankerne fra med en god lydbog eller film
Det kan selvfølgelig også være svært at få børnene til at holde fokus og lave aktiviteter på hele køreturen. Derved kan man risikere, at de bliver overstimuleret, og et overstimuleret barn er lige så frustreret som et barn der keder sig. Har man IPads eller telefoner med, så an børnene sidde og se film på dem, når de trænger til en pause.
Man kan også tage lydbøger med, så barnet ikke skal sidde at fokusere på noget, men bare kan sidde med lukkede øjne og slappe af. Det kan måske være, at barnet falder i søvn og derved får køreturen endnu hurtigere for barnet.
Hold jævnligt pauser på bilturen
Der er altså masser af muligheder for at få den lange bilferie til at blive en hyggelig tur med børn. Det gælder blot om at tænker kreativt. Og så er det naturligvis også vigtigt at stoppe op en gang imellem, så alle kan komme ud og gå lidt rundt og få strækket benene og få noget frisk luft.