Skal du på rundrejse i USA? Eller drømmer du blot om en lille ferie til syndens by? Så har vi lavet en oversigt til dig, hvor du kan finde nogle af de mest populære turistattraktioner, som Las Vegas har at byde på.

Man kan naturligvis ikke nævne Las Vegas uden at nævne de mange casinoer, som du finder i byen. Selvom vi ikke har nogle af disse med på vores liste, så anerkender vi naturligvis, at det er netop disse spillesteder, der lokker millioner af mennesker til denne amerikanske ørkenstat hvert eneste år.

Så hvis du har en lille spillefugl gemt i dig, så kan du naturligvis sagtens bruge noget tid på at hygge dig indendørs hos disse store og prægtige casinoer.
Vejret er dog for det meste dejligt lunt i Las Vegas, og derfor bør du også sætte tid af til at komme ud og opleve byen og de omkringliggende områder.

Springvandet ved Bellagio

Den første seværdighed i Las Vegas, som vi gerne vil fremhæve, er Fountains of Bellagio. Bellagio er et af de største hoteller og casinoer i byen, og lige udenfor finder du dette fantastiske springvand.

fva2105 / Pixabay

Springvandet strækker sig over et langt stykke og fungerer som en fontæne, der sprøjter vand op flere gange i timen. Disse stråler af vand bliver oplyst, når det er mørkt, og derfor anbefaler vi uden tvivl, at du besøger dette sted, når mørket er faldet på.

Du kan også sagtens besøge springvandet flere gange, du vil nemlig aldrig komme til at se det samme lys og vand show to gange. Koreografien er ikke fastsat, den bliver kontrolleret af computere og algoritmer, så det ikke bliver kedeligt i længden. Og hvis du har den helt store pung med på rejsen, kan du også booke et hotelværelse med udsigt til springvandet.
Du finder Bellagio og springvandet midt på the ’Strip’, som er den centrale gade i Vegas, hvis du godt kan lide at befinde dig, hvor det hele sker. Du kan læse mere om The Strip længere nede på denne side.

Freemont Street

Hvis du bevæger dig lidt væk fra centrum i Syndens by, finder du for eksempel steder som Freemont Street. Dette er gaden, hvor eventyret startede, og området bliver også omtalt som ”Gamle Las Vegas”.

Fremont Street Light Experience

På denne gade er der meget at opleve, men den er langt fra lige så befærdet som The Strip. Herudover er mad, drikke og aktiviteter ofte en del billigere i dette område. Netop prisen på helt gængse ting som mad og drikkevarer kan godt rende op, når man bor i Las Vegas, og derfor kan det være rart for budgettet, hvis man besøger steder, der ikke er helt vildt dyre. På denne gade kan du blandt andet også finde gratis koncerter, hvis du vil opleve nogle gratis aktiviteter, mens du er i Las Vegas.

Her på gaden kan du også finde Freemont Street Experience, hvor du kan prøve nogle vildt sjove aktiviteter. Du kan for eksempel prøve en zipline, hvor du kan opleve Vegas fra højderne.

Alt i alt er Freemont Street et virkeligt fedt område, som du bliver nødt til at opleve, hvis du alligevel er i byen.

The Strip i Las Vegas

Vi har omtalt gaden før – The Strip er det ultimative sted, hvis du gerne vil have liv og glade dage på din ferie i Las Vegas.

ngd3 / Pixabay

Her finder du alt fra udklædte personer og Shows til casinoer og kæmpestore hoteller. Når du bevæger dig gennem gade, vil du blive mødt af nye sanseindtryk konstant. Samtidig med dette er der dog også rigtig mange mennesker (især andre turister), og derfor kan det godt være trættende at befinde sig på The Strip i en længere periode.

Du har dog også mulighed for at tage et hvil på en af de mange restauranter, der ligger her. Du finder faktisk nogle af de bedste restauranter i verden på dette område – prisen følger dog også med.

Shows i Vegas

Især centrum og The Strip er kendt for de mange spektakulære shows, som byen har at byde på. Hvis du tager ind og ser et af disse shows, vil du ikke blive skuffet. Det er altså langt fra som at se et danseshow eller en cirkusforestilling her hjemme i lille Danmark. Alting er bare større i USA og i Las Vegas.

Christiane1956 / Pixabay

Niveauet på kunsterne er på det allerhøjeste niveau, og på de store og mest populære steder er det kun de bedste af de bedste, der får lov til at optræde, og netop derfor er dette en essentiel oplevelse og seværdighed i Las Vegas. Her kan du blandt andet opleve Cirque du Soleil, som man ikke finder mange steder i verden.

Herudover er The Strip et godt sted at besøge, hvis man gerne vil se shows med nogle af de bedste musikere, komikere og dansere.

Stratosphere Tower

Elsker du højder? Og kunne du godt tænke dig at se Vegas helt oppe fra toppen? Så er Stratosphere Tower lige noget for dig. Dette er et tårn, der ligger i den nordlige del af Las Vegas Centrum.

Stratosphere Hotel, Las Vegas
Stratosphere hotel, Las Vegas

Her kan du komme op i intet mindre end 350 meters højde, hvor der er en observationspost, hvorfra du kan få en helt sindssyg panoramaudsigt over hele byen og meget af ørkenen, der omringer byen.

Stratosphere Tower minder faktisk en del om Sky Garden i London – bare større naturligvis. Her kan du nemlig også få noget lækkert mad eller drikke, mens du nyder udsigten. Men en simpel observationspost er naturligvis ikke nok, når der er tale om byen over alle byer. Nej, du kan også prøve nogle vilde aktiviteter – du kan for eksempel prøve at base jumpe ud fra tårnet, hvis det ikke kan blive vildt nok. Stratosphere er helt sikkert et vigtigt punkt på vores liste over seværdigheder i Las Vegas.

Las Vegas skiltet

Las Vegas skiltet splitter mange personer. På den ene side er det et af de mest ikoniske seværdigheden i Las Vegas, men på den anden side er det lidt af en kliche.

skeeze / Pixabay

På den måde er det meget ligesom Hollywood skiltet – nogle hader det, og andre elsker det. Vi anbefaler dig dog stadig at lægge vejen forbi dette særprægede skilt, hvorpå der står ”Welcome to Fabulous Las Vegas Nevada”. Hvis du får taget et billede foran skiltet, så har du uden tvivl et godt minde om din rejse til syndens by. Las Vegas skiltet har været et unikt varemærke for byen siden 1959, hvor det blev opført.

Dette er et yderst besøgt sted, og du kan sagtens opleve at komme til at stå i kø, hvis du gerne vil tage et billede under skiltet.
Denne kødannelse finder du dog ved mange af de mest populære attraktioner i byen, og derfor kan det være en rigtig god ide at købe billetter til de steder, hvor det er muligt, inden du tager afsted.
Hvis det ikke er muligt – som for eksempel ved Las Vegas skiltet, bør du blot tage af sted i god tid og væbne dig med lidt tålmodighed.

Stripklubber i Las Vegas

Hvis man hører til dem som ikke rejser med hele familien, og er mere til fest og farver, finder man i Las Vegas nok verdens bedste udvalg af stripklubber af meget “høj kvalitet”. Det er en kæmpe industri, ikke mindst når der valfarter hundretusindvis af forretningsfolk til messer og konferencer (læs mere her).

De fleste stripklubber betaler kommission til limousinechauffører og taxaer for at bringe dem kunder, så du vil typisk opleve at kunne blive kørt gratis til en klub, og samtidig få gratis indgang og et par drinks. Regn med at betale ca. $20 for en lap dance ved bordet. Er du på budget kan du med en stak 1-dollar sedler muntre dig i lang tid ved at sætte dig op til scenen.

 

Vejret i Las Vegas Nevada

Fly til Las Vegas

Når det gælder destinationer, som ligger et godt stykke væk fra Danmark, kan det godt betale sig at lave lidt research, så man er sikker på at finde de bedste priser. Men hvordan fungerer flyveturen til Las Vegas egentligt?

Langt de fleste afgange til Las Vegas finder du fra Københavns lufthavn. Her kan du ofte finde flypriser til mellem 2.000 og 3.000 kroner pr. person (tur/retur). Der vil ofte være en mellemlanding i Orlando eller Oakland, og den samlede tur vil for det meste tage mellem 14 og 16 timer.

Hvis du flyver fra Billund, vil du finde nogle meget lignende priser. Disse ligger i gennemsnit omkring mellem 2.500 og 3.000 pr. person.

Den største forskel på de to ruter er, at du ofte vil mellemlande et sted i Europa, hvis du flyver fra Billund. Her vil ruten ofte byde på en mindre pause i Frankfurt, Amsterdam eller London, inden turen går videre til USA.

Hotel i Las Vegas

Der er kæmpestor konkurrence mellem hotellerne i Las Vegas. Dette kan du som kunde nyde godt af, da du høster alle fordelene.
Mange af de store hoteller i Las Vegas er utroligt flotte og storslåede, selvom de ikke er vanvittigt dyre. Der findes naturligvis også nogle af de såkaldte ’High roller suites’, der koster det hvide ud af øjnene.

YS-Park / Pixabay

De typiske priser for et hotelværelse til to personer ligger et sted imellem 350 og 1.500 kroner, hvilket er ret normalt for en storby. Der findes dog også et væld af hoteller, der egner sig til de personer, der er godt stillet økonomisk. Du finder altså et kæmpe udbud af værelser, der koster mellem 2.000 kroner og 4.000 kroner pr. nat, og så finder du selvfølgeligt også dem, der er endnu dyrere end det.

Det er dog muligt at få en rejse til storslåede Las Vegas uden at springe budgettet, og vi håber, at denne side har inspireret dig til nogle sjove aktiviteter og seværdigheder i Las Vegas.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her