Armelion / Pixabay

New York er på mange måder en helt fantastisk by. Det er en af de storbyer, som glædeligt tager imod rigtig mange turister hvert eneste år. New York er for rigtig mange ekstremt interessant, fordi der er meget ny og ældre historie man kan opleve, hvis man besøger nogle af de mange seværdigheder der er i byen.

Du kan formentlig ikke nå at se alle seværdighederne i New York på en enkelt rejse, da der er så meget forskelligt man kan se. Der er både en masse kultur og kunst, samtidig med der også er noget for den historie-interesserede person. Maden er også noget, som mange fremhæver. Shopping i New York er der suveræne muligheder for, fordi udvalget af butikker er stort.

Man kan ikke nævne New York uden at nævne storby i samme sætning. Det er også grunden til, at mange vælger at rejse til New York, da de gerne vil opleve hverdagen, som man har i en af de mest velkendte storbyer verden over.

Frihedsgudinden

Det er uden tvivl en af de mest besøgte seværdigheder i New York. Den velkendte frihedsgudinde står den dag i dag som et varemærke for New York. Statuen er samtidig forholdsvis nem at se, da den måler 46,5 meter i højden. Statuen symboliserer Amerikas 100 års uafhængighed.

Armelion / Pixabay

Man kan tage en færge ud til øen Liberty Island, hvor statuen befinder sig. Når man så står ved den gigantiske statue, så kan man vælge at gå rundt om den, eller man kan tage turen op i statuen. Dog anbefales det, at du booker tid i meget god tid, hvis det er du har et ønske om, at du skal op i statuen.

Brooklyn Bridge

Det er broen, som forbinder Manhattan og Brooklyn. Broen ligner ikke en typisk bro, da den har et helt særligt arkitektonisk udseende, grundet de mange wires den har. Brooklyn Bridge giver en fantastisk udsigt over Manhattan, og det er blandt andet grunden til, at det er et populært sted at gå, hvis man jagter den skønne udsigt.

Free-Photos / Pixabay

Det er uden tvivl en af de mest velkendte seværdigheder i New York. Den er skabt på en måde, så der i det øverste lag på broen er mulighed for, at du kan krydse broen på løbehjul, cykel eller ben. Under gangstien er der så biler, der kører. Du kan derfor selv vælge, om du vil krydse broen i bil, eller til fods.

Times Square

Hvis bare man har hørt lidt om New York, så har man formentlig også hørt om Times Square. Det har sin beliggenhed i hjertet af byen, og der er altid masser af liv. Der er mange neonskilte, som sørger for, at der altid er lys og farver på Times Square.

Wallula / Pixabay

Du vil ofte kunne opleve masser af gadekunstnere og lignende, som laver en eller anden form for underholdning. Times Square er for rigtig mange en af de seværdigheder i New York, som man bare skal se, når man kommer til byen.

Ground Zero

Det er et mindesmærke, som besøges af rigtig mange. Der er både mange Amerikanere, som besøger det, men der er også mange turister, som slår turen forbi.

photosforyou / Pixabay

Det er et minde om den tragiske episode med World Trade Center, hvor det skrækkelige terrorangreb fandt sted. Man har efterfølgende bygget to imponerende mindesmærker på det sted, hvor man fandt de to tårne. De fremstår som to huller i jorden, hvor vandet strømmer ned langs siderne. På monumenterne står der skrevet navnene på dem, som ikke overlevede. Det er selvfølgelig en seværdighed, som er blevet skabt grundet en yderst tragisk episode, men det er stadig en seværdighed, som mange besøger, når de besøger New York.

Empire State Building

Mange drømmer om at opleve New York fra højden, og de vil gerne se byen fra en af de ikoniske skylines i storbyen. Hvis det er ønsket, så er Empire State Building en super god måde at betragte New York på fra oven.

PublicDomainPictures / Pixabay

Det er dog ikke en oplevelse, som er for dem, der lider af højdeskræk, eftersom at Empire State Building måler 381 meter i højden. Hvis man tæller masten på toppen af bygningen med, så måler bygningen overraskende 443 meter i bybilledet. Bygningen blev færdiggjort i 1931. Der er 102 etager, og den er fortsat den højeste bygning, som man kan finde i New York.

Empire State Building var verdens højeste bygning indtil for 23 år siden. Det er dog stadig seværdighed som mange vil se, og det er også derfor den er en af de mest velkendte i New York. Du kan nyde udsigten over New York fra den indendørs platform på 102. etage, men hvis man vil opleve det udendørs, så kan man besøge den udendørs platform på 86. etage, hvor man kan opleve udsigten med den rene luft.

Central Park

Det er et kæmpe område med grønne arealer og skov, som også er grunden til, at Central Park bliver kaldt for lungen i New York. Der er nemlig rigtig mange, som bruger det som et pusterum. Der er mange New Yorkere, som bruger Central Park til at slappe af i, løbe eller blot nyde en gåtur i de flotte omgivelser. Det er for mange et afbræk fra den stressende og hektiske hverdag, som mange oplever, når de lever og bor i New York.

Free-Photos / Pixabay

Når du kommer som turist, så er der faktisk mange ting, du kan lave i Central Park. Der er legeplads og store arealer, hvor børnene kan løbe rundt og brænde energien af. Du kan også leje en cykel, stå på skøjter eller blot nyde omgivelserne. Hvis man har lyst til at få en tur rundt i Central Park med en guide, så er det også en mulighed. Der bliver nemlig arrangeret guidede ture i den store park.

Wall Street

Det er både navnet på gaden, men også på hele området. Det er det sted i byen, hvor du som turist har muligheden for at se nogle af de vigtigste og største finansielle spillere befinde sig. Du vil med stor sandsynlighed se mange mænd i jakkesæt, som hopper ind og ud af alle de gule taxier, som man formentlig også har set i film og serier.

alessandrodandrea / Pixabay

I området er der også statuen ”Charging Bull”, som også er blevet en seværdighed. Det er en statue i bronze, som forestiller en yderst aggressiv tyr. Den vejer 3,5 tons, og det er symbolet på den finansielle sektor. I 2017 kom der så lidt selskab til tyren, og det var statuen ”Fearless Girl”, som er et symbol på, at man synes, der mangler kvinder i finansverdenen. Den er dog også noget mindre end den store statue af bronze-tyren.

Broadway

Det er ikke kun, når man taler om kunst, at New York er et fantastisk sted at besøge og opleve. Det gør sig også gældende, når der er tale om musicals. Broadway er nemlig stedet, hvor du kan finde berømte teatre, hvor nogle af de største stjerner spiller med i store shows. Der findes mange klassiske musicals, men der er også nyere forestillinger, som du kan tage ind og opleve, hvis du besøger Broadway. Det er derfor et sted, som er yderst relevant for den musical-interesserede.

rubns28 / Pixabay

Hvis ikke du lige er til musicals, så behøver du ikke bruge penge på billetten. Det er selvfølgelig en mulighed, hvis du vil ind og se en musical. Dog er der flere og flere som blot oplever og ser gaden, og det er for mange en stor oplevelse i sig selv. Man kan se og opleve noget, som man med stor sandsynlighed ikke kommer til at se herhjemme i Danmark på Broadway.

Vejret i New York

Fly til New York

De lufthavne i Danmark, som flyver mod New York, er København, Aalborg, Aarhus og Billund. Der er flere danske lufthavne, som flyver mod New York, og der er generelt mange afgange. Der er nemlig mange, som skal til New York af forskellige årsager.

Der er forskellige muligheder, når der er tale om ruten til New York. Det kan enten være direkte, eller turen kan være med en eller to mellemlandinger. Der er både de store og velkendte flyselskaber som flyver til New York, samtidig med man også kan flyve med de mindre flyselskaber. Man kan derfor fastslå, at der er gode muligheder for dig, hvis det er du planlægger en rejse til New York i den nærmeste fremtid.

Hotel i New York

Det bør være muligt at finde en plads på et hotel i New York, da der er en del af dem. Dog er prisniveauet for mange ret højt, og man skal altid huske at tillægge sales tax (det vi kalder moms). Det er normal praksis i USA at der ikke er tillagt sales tax når man reklamerer med priser. I praksis betyder det at man ofte skal regne med at alting koster ca 10 % mere end man umiddelbart tror.

Gennemsnitsprisen på et værelse i New York er noget højere end dem, vi ser i Danmark og andre lande.Der er trods alt tale om et efterspurgt levested og verdens finansielle centrum. Og så er den nuværende dollarkurs ikke i vores favør som danskere.

Mange overvejer derfor at vælge Airbnb, da man forestiller sig det er billigere, dog opdager mange, at det altså ikke altid er billigere. Derfor er der flere som foreslår, at man bør betale de ekstra penge for at være sikker på, at man har et værelse på et hotel. Dog afhænger det også af, hvilket behov man selv har, og det er også sine behov, som man skal afgøre beslutningen ud fra.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her