Bali er en smuk indonesisk ø, som de sidste par år er blevet et utrolig populært feriested. Øen er fyldt med lange hvide sandstrande, templer, jungler, vandfald og masser af andre spændende ting. Klimaet er tropisk og dejlig varmt – man skal bare passe på, at man ikke tager derhen i regntiden. De lokale er venlige, og man kan ofte finde nogle gode guider, som kan vise de bedste sider af øen. Der er også mulighed for at booke diverse sightseeingture – man kan for eksempel booke en bestigning af Mount Batur vulkanen eller tage på jungle trek.
Bali er altså en fantastisk feriedestination for dem, som ønsker at sole sig på strandende, men også gerne vil udforske øens jungler og templer. Det er velgenet til familier, kærestepar samt veninder på tur. Der er masser at tage sig til, så man skal ikke være bange for at kede sig, men man kan selvfølgelig også vælge bare at slappe af ved stranden eller poolen.
Natbestigning af Mount Batur
Den aktive vulkan Mount Batur er en af de mest populære vulkaner at bestige. Den ligger i 1.700 meters højde, så det er altså noget af en udsigt, man kan se. Især er det blevet populært at bestige den om natten. Det er for, at man kan nå til toppen i tide til at se solopgangen. Hvis man ønsker at se solopgangen, skal man afsted omkring kl 3. Det er en tur, som tager cirka 2,5 timer, og her er det altså vigtigt, at man er i god form. Det er ikke en tur velegnet til små børn eller ældre mennesker. Det kan nemlig godt være stejlt og ujævnt på vej til toppen. Derfor er det også vigtigt, at man bærer fornuftigt fodtøj.
Dette er selvfølgelig en oplevelse, som kræver en guide. Det er nemlig svært selv at finde vej til toppen. Det betyder også, at det vil koste lidt penge. Men turene er ikke meget dyre, og man får virkelig en oplevelse ud af det.
Når man når til toppen, kan man købe noget kaffe, som man kan nyde, mens man ser solopgangen. Af samme grund er det vigtigt at medbringe kontanter på turen. Alt i alt er det en fantastisk oplevelse, som man sent vil glemme – og det kan kun anbefales, at man også tager et godt kamera med til at fange solopgangen med!
Udforsk havene
Det er utroligt populært at tage ud at dykke eller snorkle på Bali – og det er bestemt ikke uden grund. Bali har nemlig noget af de smukkest koralrev. Der er rig mulighed for at se masser af fisk, andre havdyr samt flotte planter. Der er flere steder på Bali, som især er gode at tage til.
I Tulamben i nord-øst Bali kan man finde vraget af det amerikanske USAT Liberty, som sank i 1942 efter at være blevet torpederet af et Japansk submarine. I flere år lå vraget på stranden, men efter et vulkanudbrud blev det flyttet ud i vandet. Hvis man ønsker at se vraget, anbefales det, at man dykker og ikke snorkler. Der kan nemlig være store bølger.
Hvis man ønsker at se et skibsvrag, men gerne vil nøjes med at snorkle, kan man tage til Amed, som også ligger i nord-øst Bali. Man skal dog passe på, da strømmen kan være meget stærk. Af samme grund anbefales det, at man står tidligt op, da man ellers ikke vil kunne se meget grundet det hvirvlende sand. Men hvis man kommer på det rigtige tidspunkt, vil man kunne se det smukkest koralrev og farvestrålende fisk som taget ud fra en film.
Besøg en kaffeplantage
Hvis man er en rigtig kaffeentusiast, er det næsten obligatorisk at besøge en af de mange kaffeplantager. Her vil man kunne se hele processen – det indebærer blandt andet alt fra høstning til ristning. Til sidst vil man som oftest blive tilbudt at smage forskellig slags kaffe.
Bali er kendt for deres Luwak-kaffe. Den er speciel, fordi kaffebønnerne er passeret gennem Luwakens fordøjelsessystemet. Luwaken er et meget kræsent dyr og spiser derfor kun de ’bedste’ kaffebønner. Efter kaffebønnerne kommer ud igen, bliver de behandlet og ristet. Det er en lidt speciel fremgangsmåde og helt klart en oplevelse at lære om. Men kaffen er altså meget populær og smager utrolig godt.
Hvis man ønsker en lidt mere stille og rolig feriedag, er dette en god mulighed. Man får oplevet noget, uden at man skal ud at vandre og bruge en masse kræfter. Det er også en god måde at få snakket lidt med lokalbefolkningen på. De vil garanteret gerne bruge lidt tid på at fortælle om lokale skjulte steder samt øens kultur og historie.
Pasar Badungmarkedet
Hvis man ønsker at komme lidt ud blandt de lokale, er det en god idé at tage turen til Sydbali, hvor byen Denpasar ligger. I byen ligger nemlig et kæmpe marked kaldes Pasar Badung.
Det ligger i en stor bygning og fylder mere end 4 etager. Der sælges alt fra frugt og fisk til krydderier og lokalt tøj på det traditionelle marked. Ofte vil man kunne finde nogle lækre ting til billige penge. Det er også et oplagt sted at købe souvenirer fra. Man kan nemlig få fat i nogle lidt atypiske souvenirer. Det kan for eksempel være noget krydderi, man ikke kan få derhjemme eller noget fedt tøj.
Det er selvfølgelig fyldt med lokale mennesker, og det er en fantastisk måde at få oplevet den autentiske stemning. Det er også en fantastisk mulighed for at smage en masse autentisk balinesisk mad. Det er oplagt at besøge markedet på en meget varm dag, da det jo er indenfor.
Balis mange templer
Bali er fyldt med templer i alle afskygninger. Det er der på grund af, at befolkningen er troende hinduister, men ikke på samme måde som andre hinduister. Deres afskygningen af troen findes nemlig kun på Bali. Det er en blanding af den almindelig hinduisme og den oprindelig ø-religion, som dyrkede naturen og naturguder.
Balineserne går meget op i at skabe en balance mellem det gode og det onde. Derfor holder de mange ceremonier og ofringer. Hvis man ønsker at lære mere om troen, skal man helt klart tage hen til en af templerne for at lære mere.
Et af de mest populære templer er Pura Ulun Danu Bratan Templet. Det er blandt andet dets smukke placering, som har gjort det så populært. Det ligger nemlig midt i en sø. Men også selve templet er utrolig flot. Selve arkitekturen er imponerende, og det flotte gyldner farver vil helt sikkert også gøre indtryk. Man skal dog forvente rigtig mange turister, hvis man tager turen derhen.
Et andet imponerende tempel er Pura Luhur Uluwatu. Dets funktion var at beskytte øen mod ånder fra havet – som eftersignende skulle være en underverden fyldt med dæmoner – og derfor ligger det placeret på en høj klippe ud til havet.
Vejret på Bali
Fly til Bali
Det er desværre ikke muligt at flyve direkte til Bali fra nogle lufthavne i Danmark. Dette betyder også, at man i teorien kan tage af sted fra alle lufthavne i Danmark, da man alligevel skal mellemlande. Men i og med at København/Kastrup Lufthavn er den lufthavn i Danmark med flest destination og afgange, kan man ofte spare både tid og penge ved at rejse derfra. Man skal dog stadig regne med at skulle af med mindst 4.000 kroner.
Derudover skal man være klar på en længere rejse, da det ligger langt væk, og man kan have lange mellemlandinger. Men der er gode muligheder for at få billigere billetter med korte mellemlandinger, hvis man bestiller i god tid. Den samlede flyvetid (ikke medregnet mellemlandinger) fra Kastrup ligger omkring 15 timer. Det kan altså betale sig at forberede sig på at have noget god underholdning med på turen.
Den største lufthavn på Bali hedder Ngurah Rai og ligger på det sydlige Bali tæt på byen Denpasar. Derfor er lufthavnen også tit kendt som Denpasar lufthavn.
Hotel i Bali
Hotellerne i Bali er rigtig lækre, og man vil hurtigt opleve, at man får rigtig meget for pengene. Priserne varierer dog selvfølgelig ud fra hvad man søger – både størrelsesmæssigt og beliggenhedsmæssigt. Man kan for eksempel sagtens finde et hotelværelse til under 200 kroner per nat, men så er det også bare det: et hotelværelse.
Hvis man derimod gerne vil bruge lidt flere penge, kan man for eksempel leje et ’resort’ med privat strand til under 1.000 kroner per nat. Dette er selvfølgelig stadig virkelig billigt! Hoteller, mad og transport er generelt rigtig billigt på Bali. Hotelpriserne afhænger dog også i den grad af, hvornår man skal afsted. De er altid lidt dyre i de perioder med mange turister. En god måde at spare penge på er ved at tage af sted udenfor feriesæsonen.
Hvis man vil bo ud til kysten fremfor en storby, vil man ofte kunne leje en hel hytte, som praktisk talt ligger på stranden. Det er altså en fantastisk udsigt at vågne op til! Hvis man derimod bor i en af de større byer, kan man booke et hotelværelse eller hus med pool. Det er altså også rimelig lækkert at have sin egen private pool til de dage, hvor man bare gerne vil slappe af.