Hong Kong ligger på HongKong øens nordside i det sydlige Kina. En beriget og livlig region med helt op til syv millioner indbyggere. Hong Kong har et i dag et begrænset selvstyre under den kinesiske regering og er et af de største handelscentre i verden.
Hong Kong rummer samlet set mere end 200 øer, der kan udforskes. Tag til den moderne storby, og oplev alt fra imponerende udsigter fra mægtige skryskrabere og skylines til moderne arkitektur, flere hundrede templer, gyldne sandstrande, storslåede bjerge, frodige jungler med mere. Men det er et dyrt rejsemål. Vi guider dig til de populære, men også sparsommelige seværdigheder, så du kan komme godt fra start på din rejse til Hong Kong.
Sky100: Udsigt fra verdens 4. højeste skyskraber
I den internationale Commerce Center i Hong Kong finder du den populære seværdighed Sky100. Den ligger på etage 100, hvorfor navnet kommer deraf. Når du træder ud af elevatoren, begiver du dig ud på en glasplade, der viser en model af hele Hong Kong. Så her får du bogstavelig talt Hong Kong serveret for dine fødder.
Går du videre, så får du den helt ægte vare, nemlig 360 graders udsigt over fantastiske Hong Kong. Oplevelsen sker dog indendørs, hvorfor det ikke er helt nemt at få taget gode billeder fra seværdigheden. Men en imponerende høj bygning, som rangerer som verdens 4. højeste skyskraber med en højde på 490 meter, mens man får panoramaudsigten fra 393 meters højde. Tag også denne seværdighed med dig, hvis du holder af udsigter.
Victorias Peak: Den klassiske og bedste udsigt af alle
Vil du opleve den den helt rigtige udsigt, så skal du tage forbi Victorias Peak – til dagligt kaldt The Peak – fra det højeste bjerg på Hong Kong øen, som er 552 meter. The Peak rangerer øverst på listen over Hong Kongs berømte seværdigheder. Her er det især om aftenen, turisterne valfarter dertil for at nyde den klassiske udsigt fra en imponerende skyline på 428 meter over havet.
Du kan tage den specielle transportform, nemlig funicularen The Peak Tram helt op til toppen, som er en flot køretur omgivet af den smukkeste natur. Du oplever ikke bare panoramaudsigten, for der er naturligvis også restauranter og forretninger.
Det er et stort område, så et godt råd vil være at komme derhen om dagen for at nå meget af det. Du må for eksempel ikke gå glip af det berømte lys- og lydshow, som du også kan opleve der.
Skylines i lysets symfoni
Du finder også hele den fantastiske skyline i Hong Kong, som er en af de mest omtalte seværdigheder. Den er især populær i mørke med en imponerende show af kreativ lyssætning på bygningerne. For hver aften kl 20 har du mulighed for at se verdens største lys- og lydshow, Symphony of Lights, i belysning af de hele 44 deltagende bygninger.
Her bliver der brugt både laserlys og lys i mange forskellige smukke farver, og ved særlige lejligheder indgår der også fyrværkeri. Showet har 10 minutters varighed og skifter mellem fire forskellige emner hver dag, der fejrer menneskets gåpåmod. Showet vises i takt med smuk, klassisk musik, som bliver spillet af Hong Kongs symfoniorkester. En magisk oplevelse, du også skal nå at opleve.
Dyrk roen i Hong Kongs templer, haver og klostre
I Hong Kong finder du som med alle andre asiatiske lande et hav af smukke templer, hvor buddhismen er højt dyrket. Man Mo-templet er den meste populære og ældst af dem alle, som du finder på Hollywood Road. Templet er rejst til ære for både buddhisme, taoisme og konfucianisme i stedet for kun én religion.
Du burde også opleve Nan Lian-haven på den anden side af Victoria Harbour og nonneklosteret Chi-Lin. I haven er der en imponerende lille sø, hvor du får tid og rum til fordybelse eller meditation. Et besøg i Nan Lian-haven kan kombineres med et besøg i Chin Lin-klosteret, da disse seværdigheder er forbundet med hinanden.
Tempelkomplekset har været et tilholdssted for buddhistiske nonner og er siden hen blevet brugt til flere forskellige formål, blandt andet børnehjem og værested for hjemløse. På disse kanter undgår du for mange turister, men du får også en fredfyldt og oplevelse ud af disse rolige omgivelser.
Star Ferry: Oplev Hong Kong fra vandet
Vil du lidt væk fra bygaderne og spare på pengene, kan du hoppe om bord på færgen Star Ferry. Sejlturen kan betragtes som en turistattraktion, da du kan nyde Hong Kong fra vandet for ganske få penge. Star Ferry er lidt af en turistattraktion i sig selv, da du her får mulighed for at opleve byen fra vandet for ganske få penge. En hyggelig og billig måde at komme rundt på frem for metroen, der som regel er overproppet med lokale og turister.
Færgen sejler til Hong Kongs mest betydningsfulde havn, Victoria Harbour, hvor du kan opleve flere kulturelle attraktioner som for eksempel en gåtur på Avenue of Stars, som er Hong Kongs svar på Hollywoods Walk of Fame, en hyldest til de lokale filmstjerner. Det samme sted du kan opleve The Peak seværdigheden med den berømte udsigt over havnen samt lys- og lydshowet. Har du været på denne sejltur, har du helt bestemt også været i Hong Kong.
Tai O: Fiskerlandsby med lyserøde delfiner
Hvis du ønsker en større kontrast til en livlig storbyliv, er Tai O det helt rigtige sted at tage hen. En lille, fattig, men charmerende fiskerlandsby på Lantau Island, som er bygget på træpæle i det lave vand, hvorfor den går under kælenavnet “Østens Venedig”. Tag på en mindre bådtur og nyd byens særheder som de lokale små og farverige hjem med massevis af planter.
Oplev også de skæve, kinesiske stenbygninger og kringlede veje eller stier, der fører dig dybt ind i landsbyen eller i mangroveskoven. Måske er du endda heldig at få de unikke, såkaldte lyserøde delfiner at se. Du kan også smage på de lokale delikatesser som friskfanget fisk og skaldyr fra havet.
Markeder i bedste Hongkong-stil
Hong Kong er fuld af kulturelle markeder, men de mest berømte markeder er at finde i Mongkok som for eksempel Ladies’ Market.
En lang og pulserende gadearkade med et liv af sælgere og boder. Her kan du købe alt fra billigt tøj, til elektronik, porcelæn, gadgets, og hvad man nu kan finde fra markeder. Selvom markedet er en populær seværdighed, er det ikke sikkert, du kan holde alle de mange mennesker ud. Du kan i stedet bruge tiden på de mere lokale og hyggelige markeder, heriblandt det smukke blomstermarked eller den hyggelige fuglehave Yuen Po, som alle er inden for en gåafstand af hinanden. Blomstermarkedet byder på friske blomster, planter, potter og diverse udstyr til haven.
I fuglehaven kan du opleve fugleejere med deres fugle i bur, mens ejerne sidder omkring og spiller mahjong eller backgammon. Fiskemarkeder er også at finde i området, hvor du som med fuglene kan købe levende fisk. Husk at prutte om prisen, når du beslutter dig for at købe noget fra markederne.
Happy Wednesday: Gratis museer og væddeløbsbane
Onsdag er glædens dag, specielt for alle de kunstglade turister. For på denne dag kan du nyde syv af Hong Kongs spændende museer med gratis indgang, herunder rumfartsmuseet Hong Kong Space Museum og de historiske museer
Hong Kong Museum of History og Hong Kong Heritage Museum. Andre museer der ellers er gratis HVER dag er jernbanemuseet Hong Kong Railway Museum og keramikmuseet Flagstaff House Museum of Tea Ware. Hvilken herlighed! På samme ugedag kan du om efteråret lægge vejen forbi Happy Valley, som er en væddeløbsbane med heste. En yderst populær aktivitet og en yndlingsbeskæftigelse blandt den lokale befolkning. Elsker vi onsdage? Den kan da umulig blive kedelig og uden planer. Hav en fantastisk onsdag!
Vejret i Hong Kong
Vil du gerne opleve hestevæddeløbet, skal du tage til Hong Kong i efteråret, for om sommeren er det ikke en mulighed, da den kulturelle begivenhed holder lukket. Det er heller ikke det bedste tidspunkt rejse dertil. I sommerperioden fra maj til september bager solen på sin højeste vis i Hong Kong. Her vil monsunen også, hvor du kan forvente regn i massevis og høj luftfugtighed. Der kan også komme tyfoner i september måned.
Derfor er det bedste rejsetidspunkt fra oktober til og med april, hvor temperaturen er mest behagelig og ikke for varm. Mellem oktober og december er også den bedste tid at besøge templerne for at undgå hedeslag.
Fly til Hong Kong
Da lufthavnen i Hong Kong er stor, findes der flere gode flyforbindelser fra Danmark til Hong Kong. Der er afrejse fra både København, Billund og Aalborg lufthavn med ankomst dagen efter i Hong Kong. Vi vil anbefale dig at rejse med SAS, som flyver direkte dertil, og med de dyre ruter er det muligt at finde korte ture helt ned til ca. 11 timer og 30 minutter. Ellers skal du regne med én til to mellemlandinger med bl.a. KLM, Finnair, Lufthansa, Emirates og Qatar Airways som billigere afrejse. Som dansk statsborger behøver du i øjeblikket ikke visum, men bliver bedt om at aflevere et indrejsekort, som du skal aflevere ved udrejsen. Se gerne de aktuelle indrejseregler i Hong Kong på Udenrigsministeriets hjemmeside. Fra lufthavnen er det nemt at fange en taxa eller tage bussen til dit bestemmelsessted, da der er gode skilte at følge.
Hotel i Hong Kong
Hong Kong er et dyrt turistmål. Som med så meget andet er det også ekstremt dyrt at overnatte i storbyen. Det er ikke usædvanligt, hvis du finder et tre-stjernet hotel til over 1000 kr. pr. nat. Lidt af en udfordring for dig, der vil spare på turen, for du risikerer, at værelserne på de billige hoteller eller guesthouses kan være meget små. Men langt de fleste turister vælger at bo i Kowloon eller på Hong Kong Island. I den sidstnævnte by finder du også flere af byens berømte seværdigheder. Nord for parken i Kowloon tæt på Temple Street Market finder du det populære hotel B.P. International, som er kåret til at have den bedste værdi på Tripadvisor. J Plus Hotel by YOO er også et anmelderrost og populært hotel tæt på flere restauranter og shoppingmuligheder. Hotellet The Salisbury YMCA er kendt for både familie suites og enkeltværelser. Et godt sted at møde andre turister.